Denne stenmole er adgangen fra havet til øen Lobos. Den er omkring 60 m lang, og her begynder stien, der går igennem den sydlige del af den lille ø Lobos. Den er hovedvejen ind i parken, og det er stedet, hvor de både, der sejler besøgende hertil fra Corraleja, lægger til.
Denne strand har fået sit navn pga. sin form, eftersom den er en vig med små pletter dækket af sand for foden af calderaen, det højeste punkt på Lobos. På dette sted, der er velegnet til badning, findes en lille temapark med munkesæler, som har lagt navn til den lille ø.
Stien giver os mulighed for at gøre en afstikker for at besøge saltlagunerne i Marrojo, der ligger for enden af Playa de La Caleta. Der er tale om nye saltlaguner, med det helt specielle forhold, at der ikke er bygninger i nærheden, men kun koge- og arbejdsstederne samt en brønd. De er velbevarede og har en særlig charme i denne afkrog af øen.
Lige inden man når op til fyret, er der en saltlagune med små søer, der oversvømmes med jævne mellemrum. Den vegetation, der kan tåle saltvandet, er et interessant fænomen, idet der findes endemiske arter som bidende Lobos-stenurt, der kun findes på denne lille ø. Det er endvidere et privilegeret sted for fugleobservationer, specielt vadefugle.
Martiño fyr er den vigtigste på øen og stammer tilbage fra anden halvdel af det 19. århundrede. Den har en vigtig funktion for søfartssikkerheden i Bocayna-strædet mellem Lanzarote og Fuerteventura sammen med Pechiguera fyr på sydspidsen af Lanzarote og fyrtårnet i Cotillo på nordspidsen af Fuerteventura
I dette område lå de huse bygget af sten uden mørtel, og hvoraf kun ruinerne er tilbage, som tilhørte de portugisiske arbejdere, der byggede Martiño fyr. De veje, der i dag findes på øen, blev anlagt på samme tidspunkt, og arbejdet varede 5 år blandt andet på grund af problemer med at få forsyninger.
Denne sandslette er bemærkelsesværdig smuk. Vi kommer ind på den, når vi vandrer mod El Puertito. Sandet giver et hvidt, gyldent skær til landskabet, mellem de små vulkanhøje og -kegler. Her finder man også den typiske vegetation for disse kystområder
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).