Vallebrón

Et område af stor landskabsmæssig værdi

Det fredede landskab Vallebrón ligger mellem La Oliva og Puerto del Rosario i den nordlige del af Fuerteventura. Det drejer sig om et geomorfologisk område, som er repræsentativt for øen og af stor landskabsmæssig værdi. Området er på omkring 1.680 hektar, hvilket er 3,5 % af øens fredede områder. Vallebrón repræsenterer et landskab karakteriseret ved en aflang bakke med en skarp ryg omgivet af to dale i U-form, Valle Largo og Valle Chico. Sydsiden af bakken er La Montaña de La Muda, som er af historisk interesse, idet man her har fundet de arkæologiske rester af et særpræget begravelsessystem. Mod sydvest ligger landsbyen Tindaya flankeret af La Montaña Quemada mod syd og La Montaña de Tindaya mod nord.

Områdets flora og fauna

Vallebrón er med sine 600 meters højde et af de højeste punkter i området og udgør et vigtigt referencepunkt i landskabet. Ved foden af La Montaña de la Muda finder vi El Mirador de la Degollada de Valle Grande, hvorfra man kan se La Montaña de Tindaya, El Cotillo, Lajares og en del af La Oliva. Den fremherskende flora i området er ”aulaga”, ”mato”, ”espino”, vild ”trabaiba”, ”tunera” og ”esparraguera”, blandt mange andre planter. Med hensyn til faunaen er de fremherskende arter kanarisk houbara, hærfugl, tårnfalk, vadefuglen triel, turtelduen og Atlanterhavsøglen, blandt mange andre fugle.

Flora interest
Catering
Trekking routes
Wildlife interest
Localidad
La Oliva, Puerto del Rosario

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
Bæredygtighed
Sostenibilidad
  • Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
  • Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
  • Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
  • Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
  • Tænd ikke ild uden for de tilladte områder, og vær i særdeleshed forsigtig med det i sommermånederne.
  • Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
4
10
262
10045